Forsiden på Libry Assist giver en oversigt over og adgang til brugbare informationer som dagens arrangementer, materialehylder til inspiration samt genveje til brugerindstillinger og pluklister. Brugeren har dermed adgang til oplysninger, som kan benyttes i dialogen med lånerne samt mulighed for hurtigere at komme i gang med dagens arbejdsopgaver.
Tilgå brugerindstillinger
Øverst på forsiden ses brugerens navn. Ved at trykke på det, åbner “Brugerindstillinger”. Her kan brugeren skifte filial eller bibliotek, se brugerinformationer og sætte eller ændre en pinkode samt logge ud.
Læs mere om “Brugerindstillinger".
Arrangementer
Ved at scrolle sidelæns kan brugeren få et overblik over arrangementerne den pågældende dag. Brugeren kan trykke på et af arrangementerne, og dermed få en beskrivelse samt yderligere informationer om det.
Brugeren har også adgang til at se samtlige arrangementer på alle filialer. Med et tryk på “Alle arrangementer” åbner bibliotekets hjemmeside og viser alle arrangementer med mulighed for at søge og filtrere på fx bestemte dage eller kategorier.
Inspiration
På forsiden finder brugeren også materialehylder med forskellige titler, som kan inspirere i formidlingen til lånerne. Brugeren kan se flere materialer ved at scrolle sidelæns og læse mere om det enkelte materiale ved at trykke på det og dermed åbne materialevisningen, hvor materialet også kan reserveres til en låner.
Hylderne hentes fra bibliotekets hjemmeside.
Læs mere om materialevisning.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.